I dag har vi været på udflugt. På grund af det den megen sne har vi kun lige haft en pote uden for døren før i dag. Hele familien og alle 8 hunde var iført hele udstyret, masser af tøj til menneskene og sele og snor på alle hundene. Jeg havde kamera med men HVAD SKETE DER LIGE SÅ. Jeg glemte at tage billleder!! Til at starte med kørte vi bare ud på parkeringspladsen bag ved Arla. Det synes de nu ikke var særlig sjovt i al den sjap. Det tog MEGET længere tid at alle skulle klædes på og ind og ud af bilen end de små 10 minutter vi var der. Hvalpene frøs og vi besluttede at køre hjem igen.
Så kom vi efter at vi kender nogen lige om hjørnet der har ridehal, så vi kørte et smut derover for at høre om vi måtte komme der ind og få lidt oplevelser. Desværre var hallen i brug, men vi måtte meget gerne gå inde i den stor bygning med standene. Så det blev til en hel masse sanseindtryk alligevel og ikke så koldt. De fik mødt heste (en kæmpe hest så vi på 1,90) en masse katte og en enkelt gammel blind hund. Det var virkelig en STOR oplevelse for hvalpene. De sov derefter fra kl 13 til 20. Vi hørte ikke en lyd. Nu vælter de stuen og er klar igen.
fredag den 26. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar